Nuuk: Gasudslip udløste katastrofealarm

Borgere i Nuuk kunne høre tonen af katastrofealarm hyle en gang torsdag formiddag. Katastrofealarmen blev udløst på grund af gasudslip i en container i den nye havn.

Nuuks borgere kunne torsdag formiddag høre tonen af katastrofealarm.

OBS. Oplysninger om hvad, der udløste katastrofealarmen er ændret kl. 10.43, Grønlands Politi kom med en uddybende forklaring. Der er tale om gasudslip, og ikke om en væltet container som tidligere meldt ud.

Omkring klokken 9.35 torsdag morgen kunne flere borgere høre byens katastrofealarm hyle en gang.

Kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi oplyser til Sermitsiaq.AG, at katastrofealarmen blev aktiveret på grund af en gasflaske, der var væltet i en container, i den nyere del af havnen i Nuuk.

Grønlands Politi har netop ophævet afspærring af vejene, da gasudslippet ikke vurderes for ikke at være farlig.

- Grønlands Politi er ved at undersøge omstændighederne i sagen, oplyser kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi, Nadia Ankerfelt Rasmussen til Sermitsiaq.AG.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS