Nuuk: 36-årig mand anholdt og sigtet for trusler

En mand er nu i politiet varetægt efter flere timers aktion i Paarnat i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Offentliggjort

Politiet i Nuuk har anholdt en mand, efter mere end seks timers aktion i Paarnat i Nuussuaq.

Politiet modtog en anmeldelse om trusler mandag klokken 14.26, hvorefter politiet valgte at møde talstærkt op og afspærre vejen under aktionen.

- Anmeldelsen omhandlede trusler med gevær mod politiet fra en mand på 36 år, som
befandt sig i sin lejlighed i Nuussuaq. Vagtcentralen forsøgte frem til omkring kl. 17:30 at tale manden til ro, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet har vurderet situationen som en hændelse, der potentielt kan udvikle sig til en farlig hændelse, og bedt beboere i området om at holde sig indendøre.

- Kl. 20:31 valgte politiet at skyde gas ind i lejligheden for at tvinge manden ud. Kl. 21:26 kunne indsatslederen meddele, at manden var anholdt og sigtet for trusler mod politiet.

Politiet i Nuuk har netop ophævet afspærringer i adressen Paarnat.

Politiet oplyser til Sermitsiaq.AG, at den 36-årig mand er kendt af politiet.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS