Nuuk: 15-årig pige tvunget ind i bil - vidner efterlyses

Det lykkedes for den unge pige at undslippe to mænd, der trak hende ind til en sølvgrå bil. Politiet søger vidner til episoden.

Vagtcentralen i Nuuk modtog onsdag klokken 22.49 en anmeldelse om, at to ukendte mænd på parkeringspladsen mellem blok 9 og 10 på H J Rinksvej i Nuuk, havde trukket en 15-årig pige ind mod en bil imod hendes vilje.

- Det lykkedes den unge pige at undslippe mændene, og motivet for handlingen er på nuværende tidspunkt ukendt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser at bilen angiveligt var sølvgrå, muligvis af mærket Mitsubishi.

Politiet i Nuuk søger derfor vidner, der har set hændelsen.

Hvis du har set noget, bedes du ringe til politiet på tlf. 70 14 48.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS