Gå til hovedindhold

Nuuk er tilbage på normal forsyning

Nuuk bliver igen forsynet med el fra vandkraftværket, og vandforsyningen er ligeledes genetableret, så der er strøm nok til normalt forbrug, lyder beskeden klokken 21.00. Politiet opfordrer borgere til at forberede sig på endnu en storm i morgen

Nuuk får igen leveret strøm fra vandkraftværket Buksefjorden, da forbindelsen nu er genoprettet. Det oplyser grønlands Politi i en pressemddelelse tirsdag kort før klokken 21. 

I morgen besigtiger Nukissiorfiit kabelforbindelser for at undersøge, om det er mekaniske eller fysiske forhold, som har gjort det så svært at genetablere strømmen.

Da vandkraftværket fungerer normalt, betyder det ligeledes, at der heller ikke er problemer med vandforsyningen, skriver politiet.

Borgerne i Nuuk kan derfor igen benytte sig af el, vand og varme som normalt.

Lad op og sørg for varme tæpper

DMIs vejrmeldinger viser, at der i morgen kommer storm fra omkring kl. 14:00. Da det ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med stormen kan opstå problemer med el-, vand- og varmeforsyningen igen, opfordrer Grønlands Politi borgerne til at forberede sig.

- Helt konkret bør borgerne sørge for at lade deres elektriske apparater op, fylde dunke med vand, og sikre at de eksempelvis har nok varme tæpper, lyder rådet fra politiet.

Kommunens nødnummer og vagt er lukket

Kommuneqarfik Sermersooq oplyser, at de igen er tilbage til normal drift, da der er etableret el, vand og varme i alle boliger.

Derfor er nummeret +299 367281 og henvendelsesvagten på rådhuset nedlagt. Hvis du har behov for kommunal hjælp, kan du henvende dig til socialvagten.

Grønlands Politi overgår til normalt beredskab i Nuuk, men vi har særlig fokus på og personale klart, hvis der igen skulle opstå problemer med elforsyningen.

Telefoni og internet fungerer igen

Alle Tusass’ tjenester er igen aktive og fungerer normalt, bortset fra at enkelte opkald fortsat afvises på grund af overbelastning af netværket, fordi mange personer ringer i øjeblikket.

- I de tilfælde skal du forsøge at ringe op igen, lyder det fra Tusass.

113 fungerer ligeledes igen, og 112 distribuerer stadig opkald til beredskabsmyndighederne.

I forhold til stormen i morgen oplyser Tusass, at der i det øjeblik en strømafbrydelse måtte opstå i Nuuk, så modtager kunder en sms, som informerer om, at telekommunikationen forsvinder i løbet af nogle timer.

Myndighederne forventer en rolig nat og oplyser, at der som udgangspunkt ikke bliver kommunikeret ydereligere i aften og nat angående strømafbrydelsen i Nuuk.

Tilladelser til båd- og containerpladser sendes fremover via e-Boks
Forvaltning for Anlæg og Miljø varsler, at de kommende tilladelser til båd- og containerpladser udelukkende sendes via e-Boks. Hvis man er fritaget fra digitalpost, vil man dog forsat få...
Oplad aldrig elektronik når du sover, og husk din røgalarm
Brandvæsnet i Nuuk har registreret tre brande på et halvt år, som følge af opladning af elektroniskudstyr om natten. Meldingen fra brandvæsnet er klar. Oplad aldrig dit elektroniske udstyr når du...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER