Nuuk Taxi beklager drug-hændelse

- Vi beklager, at en af vores chauffører i lørdags fejlvurderede den mindreårige unge mand som værende beruset, siger direktør for Nuuk Taxi A/S, Janus Eigaard.

Omstændighederne for, hvorfor den unge mand, som var blevet forgiftet af et ukendt drug på natklub Manhattan lørdag aften, og hans kammerat, to gange blev sat af samme taxa, har Janus Eigaard allerede viderebragt direkte til forældrene til den unge mand.

Men han følte sig alligevel nødsaget til at skrive en længere redegørelse for forløbet og offentliggøre en beklagelse via kommentarsporet på Sermitsiaq.AG, da adskillige personer har reageret på hændelsen med at kræve chaufføren politianmeldt.

Ambulance-opgave

- Vi prøver altid at være "vågne i natten" og passe godt på vores kunder. Ofte er vi jo de ædru blandt en flok berusere. Men vi kan også vurdere forkert. Vi har desværre ikke kompetencen til at vurdere om man er påvirket af drugs eller alkohol. Det er jo en lægefaglig vurdering. Derfor skulle den unge mand også have haft en ambulance og ikke en taxa, siger Janus Eigaard til Sermitsiaq.AG.

Chaufførerne

- Både jeg og den pågældende chauffør er naturligvis meget kede af hændelsen. Jeg har indskærpet over for alle vores chauffører, at man lige skal vurdere situationen en ekstra gang i fremtiden, inden man sætter nogen af, oplyser Janus Eigaard.

- Omvendt må offentligheden også forstå, at det både er bekosteligt og meget besværligt for os, når fulde folk brækker sig i bilerne. Derfor tillader vi os at sætte nogen af indimellem. Men det må selvfølgelig aldrig være i et øde område, eller hvis folk er alene eller så fulde, at de ikke kan klare sig selv, siger Janus Eigaard og tilføjer: – Så må vi jo ringe til politiet.

Ingen hjælpeløse sættes af

- Vores chauffører må naturligvis aldrig sætte nogen i livsfare af, men vores chauffør vurderede, at drengen var beruset og vurderede ligeledes, at han ikke hensatte ham i en hjælpeløs tilstand, da han var sammen med en kammerat. På det tidspunkt hvor han satte dem af, var begge drengene udemærket i stand til at gå, pointerer Janus Eigaard og slutter:

- Det er kedeligt at sådanne ting som drug er kommet til Nuuk. Det er vores alle sammens ansvar at spotte personer som har været udsat får sådanne ting. Vi informerer alle vores chauffører om episoden - så vi kan hjælpe bedre næste gang. Det er godt at den unge mand i sidste ende kom på skadestuen, siger Janus Eigaard og slutter vores samtale med endnu engang at beklage fejlvurderingen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS