vejr

Nuuk særlig ramt af sne

Nu er det en kendsgerning. Beboerne i Nuuk har haft god grund til at beklage sig over snemasserne her i januar.

Man har i Nuuk haft travlt med at rydde vejene for sne i løbet af januar.

Der er ikke tale om en kort hukommelse. Meteorolog Jesper Eriksen fra Danmarks Metorologiske Institut fastslår nu her ved månedens udgang, at den grønlandske hovedstad i forhold til normalen har fået fem gange så meget nedbør end normalt. Og mest i form af sne.

Ifølge KNR faldt der i Qaqortoq dobbelt så meget sne end normalt,mens Aasiaat har fået næsten fire gange så meget.

Derimod er Tasiilaq blevet skånet for de store snemasser, idet man for måneden ligger under normalen.

Powered by Labrador CMS