Gå til hovedindhold

Nuuk ramt af indbrud og hærværk

En række butikker og restauranter har den seneste tid haft uønsket besøg af indbrudstyve eller er blevet udsat for hærværk. En gruppe af unge formodes at stå bag, oplyser politiet.

Et stigende antal indbruds- og hærværkssager har ramt Nuuk i løbet af de seneste to måneder.

Så sent som natten til onsdag og natten til torsdag i denne uge har politiet fået meldinger om nye indbrud.

Det er særligt butikker som spisesteder og supermarkeder, som gennem den seneste tid er blevet udsat for enten indbrud eller hærværk, oplyser kommunikationsmedarbejder ved Grønlands Politi Camilla Palmann til Sermitsiaq.AG.

Grønlands Politi har fokus på problemet og efterforsker i øjeblikket sagerne:

En gruppe af unge formodes at stå bag

- Vi har en formodning om, at flere af indbruddene og hærværkene stammer fra den samme gruppe unge mennesker i Nuuk, hvorfor der er særligt er fokus herpå, skriver Camilla Palmann.

Sagerne efterforskes fortsat, og politiet har endnu ikke det fulde overblik:

- Vi vil dog i samarbejde med Socialforvaltningen tage fat i de børn og unge under den kriminelle lavalder, vi kan identificere i forbindelse med efterforskningen, og få en kombineret politi- og socialfaglig snak med dem og deres forældre, oplyser Camilla Palmann.

Politiet har i forlængelse af episoderne været i dialog med erhvervsdrivende i Nuuk med henblik på sikring af deres butikker.

 

 

Boligsag: Naalakkersuisut udlejer med underskud
Selvstyret benytter selv den boligmodel, som Kommuneqarfik Sermersooq angribes for.
Spildolie gemmer på stor gevinst for samfundet
Sermersooq Affaldscenter vil gå i dialog med borgere og virksomheder for at sikre en korrekt håndtering af spildolie. Forskellen på ukorrekt og korrekt håndtering går fra en økonomisk og miljømæssig...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER