Nuuk mindes Canadas døde børn

Der er lystænding i Nuuks bymidte i Amisut i aften kl. 20:00 til ære og minde om de mange døde børn af oprindelige folk der blev misbrugt og dræbt i Canada.

Naja Holm og Andrea Christiansen står bag arrangementet med lystænding i Nuuk torsdag.
Offentliggjort

I sidste uge fandt man 751 umarkerede grave på en nedlagt katolsk kostskole for indfødte børn i det vestlige Canada. Fund af grave rundt om kostskoler i Canada vidner om overgreb på børn af indianere og inuit. I slutningen af maj fandt man jordiske rester af 215 børn ved en skole i British Columbia.

Disse fund har fået Naja Holm til at reagere. Hun kontaktede Andrea Christiansen for at arrangere lystænding i Nuuk.

- Jeg mener, at vi bør sende kondolence herfra. Vi skal tænde lys for dem, fordi jeg mener det er den mest korrekte måde, at gøre dette på, siger arrangøren Naja Holm.

Der vil være en lille tale fra Naja Holm og trommedans under lystænding i aften kl. 20:00.

Opfordring til andre steder

Naja Holm håber på, at andre byer og bygder vil arrangere noget lignende for de 751 børn.

- Til ære og minde om de mange døde børn af oprindelige folk, men også for dem der har gået på de skoler og for deres efterkommere. Selvom vi ikke kan forestille os, hvad de har været igennem, og hvor hårdt det må have været, så vil vi gerne sende kærlighed og varme til dem, siger Naja Holm.

Nogle af børnene, der blev fundet i slutningen af maj, var ned til tre år gamle. Opdagelsen blev modtaget med chok af mange canadiere.

Cirka 150.000 børn af indiansk indfødte, metis (af blandede ægteskaber) og inuitter blev med tvang taget fra deres hjem og sendt på 139 forskelllige kostskoler i Canada for at tilegne sig vestlig kultur og samtidigt vende deres egen kultur ryggen. Det var en politik, der stod på indtil 1990'erne.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS