Nuuk-elever skal præsentere idé om App på stor konference i London

De unges idé er, at telefonen 'ringer' når rensdyrkøllen skal spises

De syv elever fra 9. klasse på Nuuk Internationale Friskole, der skal præsentere deres projekt på konferencen i London. Fra venstre: Lars Frederiksen, Nanoq Lynge Petersen, Malik Dollerup-Scheibel, Emilie Kaastrup Sørensen, Milan Olsen, Alfred Kreutzmann Ben Shalmi og Ellen Jeppesen. Derudover kommer lærer Melissa Hansen og forældrerepræsentant Martin Ben Shalmi med.

Forestil dig, at en App på din smartphone automatisk giver dig besked om, at du snart skal have spist den rensdyrkølle, du har liggende i fryseren eller tøet dine sortebær op. For ellers går maden til spilde. Appen kan i sagens natur håndtere alle slags fødevarer.

Idéen til den særlige App er udviklet af syv elever fra 9. klasse på Nuuk Internationale Friskole, der har deltaget i en nordisk CRAFT-konkurrence. CRAFT, Creating Really Advanced Future Thinkers, er et internationalt undervisningsprojekt, der fokuserer på problemløsning via teknologi, samarbejde samt kritisk tænkning - og hvor omdrejningspunktet i tilgift er at arbejde med bæredygtighed.

Og elevernes idé bringer dem nu til England. Projektet er blevet valgt ud til at blive præsenteret på en Nordic CRAFT-event på den internationale BETT-teknologikonference i London i slutningen af januar.

Den globale Bett-konference samler repræsentanter fra 146 lande, der deltager for at diskutere fremtidens uddannelse samt teknologi og innovation i undervisningen.

Forældrene er i gang med at kontakte mulige erhvervssponsorer i forbindelse med turen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS