uheld

Nuuk: Bus gled af isglat vej

En bus gled ud i blødt sne på grund af isglat vej torsdag morgen

Folk måtte skifte bus torsdag morgen i Nuuk, da bussen gled af vejen
Offentliggjort

Buspassagerer måtte skifte bus, da deres bus sad fast i sneen efter at have gledet ud i blødt sne torsdag morgen i Nuuk. Nærmest tøvejr i Nuuk gjorde vejene i Nuuk isglatte, men Nuup Bussii valgte at opretholde den normale busdrift.

Temperaturen i Nuuk steg til frysepunktet i denne uge, samtidig med at der kom nedbør med fugtig sne. Det gjorde, at flere vejstrækninger i byen blev isglatte.

Sikker kørsel
- Bussen kørte med under 10 kilometer i timen, men den endte i blødt sne og måtte trækkes fri. Passagererne måtte derfor forlade bussen og køre videre med en anden bus. Det var dog meget udramatisk, fortæller direktør i Nuup Bussii, Michael Driefter, til Sermitsiaq.AG.

Nuup Bussii valgte efter episoden at opretholde den normale busdrift.

- Vejene blev hurtigt gruset, der gjorde det mere sikkert at køre. Vi sørger også hele tiden for, at vinterdækkene på busserne er i orden, siger Michael Driefer.

Powered by Labrador CMS