Nunavut-universitet i støbeskeen

En gruppe Inuit har taget initiativ til oprettelsen af et universitet i Iqaluit. Vort eget Ilisimatusarfik vil stå bi med råd og dåd.

Unge fra Nunavut vil få mulighed fro at få en højere uddannese, uden at skulle rejse langt sydpå. Foto: macleod.travis.googlepages.com

Canada er det eneste arktiske land som ikke har et universitet placeret i de arktiske egne. Inuitstuderende må derfor tage sydpå, hvis de vil have en højere udddannelse.

Men det vil gruppe nu råde bod på, skriver knr.gl.

Kirt Ejesiak og Aaju Peter fra sammenslutningen The Ilitturvik University Society i Iqaluit har netop været i Nuuk hvor de har mødet folk fra ICC's nye menneskerettighedscenter og Ilisimatusarfik.

Ilisimatusarfiks Tine Pars er glad for universitetsplanerne i Nunavut.

- Initiativet er lige nu i sit indledende stade. Men Ilisimatusarfik vil med glæde bidrage med erfaringer fra de 25 år, hvor vi har haft universitet her i Grønland. Der er mange lighedspunkter mellem Nunavut og Grønland, så jeg tror vi kan bidrage med nogle vigtige erfaringer, når Nunavuts universitetsprojekt forhåbentlig bliver til virkelighed, siger Tine Pars til KNR.

Powered by Labrador CMS