Nunatta Qitornai afviser Paris-aftalen
– De sjældne jordarter i Kvanefjeldet vil bidrage til en grøn omstilling, siger Vittus Qujaukitsoq
Nunatta Qitornai trækker en lige linje fra selvstændighed til Kvanefjeldet.
– Hvis vi skal realisere vort mål om selvstændighed, må råstofindustrien bidrage til vækst, jobs, skatteindtægter, afgifter og praktikpladser, siger partiformanden Vittus Qujaukitsoq til avisen Sermitsiaq.
Nunatta Qitornai siger derfor nej til Paris-aftalen og ja til mineprojektet på Kvanefjeldet.
I december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale, kaldet Paris-aftalen efter værtsbyen. Paris-aftalen er anerkendt som et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser, fordi klimaaftalen indeholder en langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning »et godt stykke« under to grader.
Vil ikke være retfærdigt
Naalakkersuisut anmodede i 2016 Danmark om tage et territorialt forbehold for Paris-aftalen i forbindelse med ratificeringen. Et territorialt forbehold betyder, at Grønland ikke er pålagt de internationale reduktionsforpligtelser.
Hvordan hænger dette nej sammen med partiets profileringen af sig selv som et grønt parti?
– Vi siger nej til Paris-aftalen, fordi det vil begrænse vor mulighed for at udvide vor CO2-udledning. Grønland udleder i dag lidt over 600.000 tons CO2. Etableringen af mineprojekter vil naturligvis medføre en større udledning, og vi skulle som deltager i Paris-aftalen betale CO2-afgifter til andre lande, men det vil ikke være retfærdigt, siger Vittus Qujaukitsoq.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: