Nunafonden uddeler gaver

Kulturhuset i Sisimiut og TV-show serien "Qapuk" er blandt modtagerne af de i alt 2.355.000 uddelte kroner.

Stina Berthelsen og Inuk Silis Høegh har fået 155.000 kroner til TV-show serien "Qapuk".

Nunafonden har på sit møde i januar behandlet 80 indkomne ansøgninger til i alt 10.550.000 kroner. Af disse er 51 ansøgninger, helt eller delvis, imødekommet til en samlet sum af 2.355.000 kroner.

Af større bevillinger kan bl. andet nævnes en åbningsgave til Kulturhuset Taseralik i Sisimiut på 100.000 kroner, Inuk Silis Høegh & Stina Berthelsen får 155.000 kroner til TV-show serien ”QAPUK”, Mikisoq Lynge og Otto Rosing får 250.000 kroner til filmprojektet ”Nuummioq” og Danske Døves Landsforbund modtager 100.000 kroner til kortlægning af og til en forebyggende indsats for døve grønlænderes situation i Danmark.

GIT/Grønland i Tivoli 2008 modtager 300.000 kroner med det formål, at præsentere grønlandsk kunst og kultur for de 75-100.000 mennesker der på dagene 31. juli og 1. august 2008 vil besøge Tivoli.

8 projekter inden for bogudgivelser modtager tilsammen 198.500 kroner.

Heraf kan nævnes at Jørgen Chemnitz´s projekt som han kalder ”Dette er ikke en by, det er en tilstand” - et bogværk, med egne fotos og krydderet med lokalbefolkningens fortællinger.

Af de 10 sociale projekter der modtager støtte, kan nævnes CISV Greenland med projektet ”Børneby i Nuuk 2008” hvor 72 børn fra 12 lande i juli 2008 sætter hinanden stævne, som nævnt, i Nuuk. Dette projekt modtager 50.000 kroner.

I sportens verden kan nævnes at ”Qimusseq 87” i Qaarsut, der afholder hundeslædevæddeløb i anledning af foreningens 20 års jubilæum. De modtager en bevilling på 25.000 kroner.

Tasiilaq Volleyball Klub som træner til Grønlandsmesterskabet på lokal plan, får 25.000 kroner.

Og sluttelig kan det nævnes, at NUP deltager i GM i langrend som skal afvikles i påsken og til dette kan klubben hjemtage en bevilling på 30.000 kroner.

Nunafonden skulle have afholdt sin første 2008 møde den 23. januar, men på grund af det dårlige vejr, kom 2 bestyrelsesmedlemmer ikke frem med danmarksmaskinen til mødet, som derefter blev afviklet som delvis telefon / e-mail møde, derfor den sene behandling, hvilket vi beklager.

Den samlede bevillingsliste kan ses på hjemmesiden www.nunafonden.gl.

Powered by Labrador CMS