Nul smittede det seneste døgn

Der er ikke konstateret nye smittede i landet det seneste døgn. Stadig intet nyt om, hvorvidt de lukkede institutioner åbner igen tirsdag.

Landslægeembedets opdaterede tal på smitte viser, at der ikke er nogen nye smittede i landet mandag. Der er 54 aktivt smittede landet over. 15 af dem er i Qeqqata Kommunia, 38 i Kommuneqarfik Sermersooq og en i Avannaata Kommunia.

Smitteudbrud i Nuuk

Den seneste uge har der været smitteudbrud i flere institutioner i Nuuk. I alt fire klasser i USK og ASK er sendt hjem, mens dagsinstitutionen Timmiaaqqat og to fritidsordninger Illu samt Narsarmiutaq er midlertidigt lukket, hvor brugerne er hjemsendt og i karantæne.

Flere af de hjemsendte skal i dag mandag re-testes efter syv dages karantæne. Og det kan forventes nyt om, hvorvidt smitten er udbredt eller om institutionerne åbner igen i morgen tirsdag.

Powered by Labrador CMS