Nukissiorfiit: Buksefjorden kører men fejl på kabler

Nukissiorfiit melder at forbindelsen til vandkraftværket i Buksefjorden er genetableret, men at der er fejl på kablerne og flere udfald ventes på grund af stormen.

Nogle steder i Nuuk har beboerne manglet strøm siden kort efter syv onsdag morgen. Nukissiorfiit arbejder på sagen, lyder det.

Forbindelsen til vandkraftværket i Buksefjorden er genetableret, men problemerne fortsætter.

Nukissiorfiit kan omkring en time efter nedbrud på forbindelsen til buksefjorden melde at værket er i gang og forbundet igen.

- Vi kan dog måle fejl på kablerne og må derfor forvente at vandkraftværket risikerer at falde ud ved vindstød.

Der arbejdes derfor på at forsyne borgerne med en kombination mellem vandkraft og dieselkraft, og derved få genindkoblet kunderne hurtigst muligt, lyder meldingen.

- Vi arbejder sideløbende på at lokalisere og udbedre eventuelle fejl. Vi opdaterer løbende med nyt og takker igen for jeres forståelse.

Tidligere udmeldinger i dag:

10.13 Alle Nuuks bydele er i øjeblikket uden strøm, grundet en kortslutning på linjen til vandkraftværket i Buksefjorden.

Nukissiorfiit forsøger at genstarte vandkraftværket og reetablerer forsyningen, hurtigst muligt.

Vi melder ud så snart der er nyt om situationen.

09.06 Vi har nu fundet fejlen, der har forårsaget udfald i Nuuk og Nuussuaq her til morgen. Det skyldes en opvarmet transformerstation, der er lukket ned og har medført de lokale udfald.

Nu er transformerstationen nedkølet og sættes i drift igen. Nukissiorfiit kan derfor snarest genindkoble alle bydele.

Vandkraftværket ved Buksefjorden har kørt siden det blev genstartet sidst på dagen i går.

08.42 Vi har nu genetableret strømmen i dele af Nuuk og Nukissiorfiits teknikere arbejder fortsat på højtryk for at få alle resterende kunder koblet ind igen. Vi opdaterer løbende, og takker for jeres forståelse.

07.33 Her til morgen oplever borgerne i Nuuks bydele desværre strømudfald. Vandkraftværket i Buksefjorden er fortsat koblet ind og forsyner Qinngorput. Nukissiorfiits teknikere arbejder på at finde årsagen og at få alle kunder koblet ind igen, hurtigst muligt. Vi giver besked så snart der er nyt.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS