Gå til hovedindhold

Nukissiorfiit i sag om konkurrenceforvridende støtte

Nukissiorfiit vurderer overfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at selskabet har undladt at opkræve 18,1 millioner kroner fra fiskefabrikker i forbindelse med forkert administration af en rabatordning. Konkurrencenævnet har endnu ikke afgjort, om Nukissiorfiit skal opkræve pengene fra fabrikkerne på bagkant.

Revisionsudvalget er under behandlingen af Landskassens regnskab faldet over en sag om konkurrenceforvridning, der involverer Selvstyrets forsyningsselskab Nukissiorfiit.

Udvalget gør opmærksom på, at Nukissiorfiit i 2021 fik en kendelse imod sig i Konkurrencenævnet, da nævnet udstedte et påbud til Nukissiorfiit om at ændre sin administration af en rabatordning på el og vand til fiskefabrikker.

Administrationen af ordningen betød ifølge nævnet, at Nukissiorfiit har ydet støtte til fiskefabrikker uden af have lovhjemmel til det. Rabatten må kun gives til fabrikkers forbrug af el og vand til selve produktionen på fabrikken. Fabrikkens øvrige forbrug skal takseres efter de almindelige priser.

Ifølge Konkurrencenævnet har typisk nyere fabrikker kunnet adskille forbruget og har derfor kun fået den tilsigtede rabat, hvorimod især ældre fabrikker ikke har haft adskilte installationer, hvilket har medført, at de har fået rabat på hele fabrikkens forbrug.

Støtte på 18,1 mio. kr.

Og den går altså ikke ifølge Konkurrencenævnet, der har taget sagen op på baggrund af en henvendelse tilbage i 2016. 

Nukissiorfiit vurderer selv, at den ulovlige støtte beløber sig til 18,1 millioner kroner i årene 2018 til 2021. Det er det beløb, som Nukissiorfiit uretmæssigt har undladt at opkræve hos en række fiskefabrikker.

Økonomidirektør i Nukissiorfiit, Pierre Vassard, siger til Sermitsiaq.AG, at Nukissiorfiit har taget Konkurrencenævnets kendelse til efterretning:

- Vi har taget kendelsen fra november sidste år til efterretning og har været i dialog med industrien. Det vil sige fra 1. januar 2022 lever vi op til de salgs- og leveringsbetingelser, vi har for fiskeindustrien, siger Pierre Vassard.

Skal pengene kræves ind?

Han forklarer videre, at forbruget nu estimeres for de fabrikker, der ikke kan adskille forbruget. Det vil sige, at en fabrik eksempelvis får fiskeindustritariffen på 85 procent af forbruget, som vurderes at gå til den direkte produktion, mens fabrikken betaler den almindelige takst for de resterende 15 procent:

- Det handler om, at i princippet skal fiskeindustrien have sat målere op, sådan at forbruget kan måles. Men det vil være dyrt for dem at lave installationerne om, og derfor er der åbnet op for, at man kan estimere det her forbrug, hvis fabrikken ikke har opsat nye målere, siger Pierre Vassard.

Ifølge økonomidirektøren afventer Nukissiorfiit nu Konkurrencenævnets afgørelse om, hvorvidt Nukissiorfiit skal opkræve de 18,1 millioner kroner, der er opkrævet for lidt, fra fabrikkerne.

- Vi har ikke modtaget deres overvejelser endnu. Vi har leveret det materiale, som de har bedt om, men vi mangler deres afgørelse om, hvorvidt vi skal opkræve pengene, siger Pierre Vassard.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER