Gå til hovedindhold

Nukissiorfiit genåbner hovedkontor

Efter en kort nedlukning er de fleste medarbejdere tilbage på Nukissiorfiits hovedkontor i Nuuk.

Tirsdag var Nukissiorfiits hovedkontor lukket ned, da en medarbejder var blevet testet positiv for coronavirus.

Onsdag møder de fleste medarbejdere dog igen ind på arbejdet, oplyser Nukissiorfiit til Sermitsiaq.AG.

Medarbejderen, der er konstateret smittet, var på kontoret meget få timer mandag, og smittesporingen har været i kontakt med de medarbejdere, der havde nær kontakt med den smittede medarbejder.

LÆS OGSÅ: Nukissiorfiit lukker hovedkontor ned efter smittefund

- Smittesporingen har bedt enkelte medarbejdere om at gå i karantæne og blive testet. Det retter vi os selvfølgelig efter, skriver Sune Taugaard, chef for ledelsessekretariatet i Nukissiorfiit i en mail og fortsætter:

- I løbet af dagen er der blevet gjort ekstra rent på vores kontorer, og vi vurderer, at det er forsvarligt at vende tilbage fra i morgen, lyder det.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER