Nukariit Qeqertarsuaq ApS: Vi risikerer at lukke og slukke

Brødrene Nuka-Aqqalu og Anders Broberg, der ejer et autoværksted i Qeqertarsuaq har i næsten et år forgæves forsøgt at købe eller leje sig ind i en ubenyttet bygning, som de mener er ideelt til deres virksomhed. Men ifølge brødrene har kommunen bevidst ignoreret deres ønske.

Nukariit Qeqertarsuaq ApS som lige er startet er i vokseværk. De kan derfor ikke længere bruge telt og containere som arbejdsplads. - Nukariit Qeqertarsuaq ApS
Nukariit Qeqertarsuaq ApS som lige er startet er i vokseværk. De kan derfor ikke længere bruge telt og containere som arbejdsplads. - Nukariit Qeqertarsuaq ApS
Nukariit Qeqertarsuaq ApS som lige er startet er i vokseværk. De kan derfor ikke længere bruge telt og containere som arbejdsplads. - Nukariit Qeqertarsuaq ApS
Nukariit Qeqertarsuaq ApS som lige er startet er i vokseværk. De kan derfor ikke længere bruge telt og containere som arbejdsplads. - Nukariit Qeqertarsuaq ApS

Der gik ikke lang tid fra deres tidligere arbejdsgiver fortalte dem om lukning af deres daværende arbejdsplads, til de selv besluttede at starte privat virksomhed. Men at finde et godt og forsvarligt sted at drive deres forretning er en hel anden historie.

Brødrene Broberg startede en lille virksomhed og havde i starten ikke behov for stort lokale. Men efterspørgslen efter deres service og salgsvarer blev større og større, og behovet for en større og mere velegnet bygning presser på.

Brødrene øjnede mulighed for enten at købe eller leje den tomme kommunale bygning, der før er blevet benyttet til saltning af fisk. I marts 2022 begyndte korrespondancen med kommune Qeqertaliks administration samt kommunalpolitikerne.

- Administrationen har hele tiden fundet på forhindringer for, at vi kunne komme igennem med vores ønske om at leje eller købe bygningen, mens politikerne har bakket op om os og vores ønske, fortæller Anders Broberg.

Har ventet siden marts 2022

Den næsten årelange korrespondance mellem kommunen og brødrene er Sermitsiaq.AG i besiddelse af.

Siden Nukariit Qeqertarsuaq ApS rettede første henvendelse i marts sidste år med ønske om at leje sig ind eller købe B-17, har Kommune Qeqertalik bedt brødrende om forskellig dokumentation samtidigt med at kommunen har lovet at sende henvendelsen til det politiske udvalg Inoqarfik.

Efter adskille brevudvekslinger har Udvalget Inoqarfik besluttet at bygningen, som Nukariit Qeqertarsuaq er interesseret i at leje eller købe, skal sendes i offentlig udbud. Men på trods af at den besked er kommet tilbage i sommeren 2022 er bygningen fortsat ikke til salg.

Senest har Nukariit Qeqertarsuaq ApS rettet henvendelse til kommunen i november 2022 med en forespørgsel om, hvornår bygningen ville blive sat til salg, hvortil kommunen har svaret at det ville ske i den nærmeste fremtid. Nu skriver vi februar 2023 og bygningen er stadig ikke sat til salg.

Risikerer at lukke og slukke

Anders Broberg forklarer overfor Sermitsiaq.AG, at han og broderen har langsigtede planer om at anskaffe sig hal til køretøjer og både. Men han henviser til at deres virksomhed stadig er meget ny og at de først skal arbejde sig ud af de lån de har taget i forbindelse med etableringen af virksomheden.

Ud over det frygter brødrene at de i deres kamp for at komme igennem til kommunen, kan have banet vej for andre med stærk kapital til at købe den ellers tiltænkte bygning:

- Det er meget skuffende for os, vi har jo kæmpet i næsten et år for at komme igennem til kommunen med vores ønske om enten at købe eller leje os ind i netop den bygning. Vi har talt og skrevet med kommunens ansatte og haft dialog med kommunalpolitikere, men nu er der udsigt til at andre kommer til at byde over os, og hvis det sker, risikerer vi at lukke og slukke eller flytte væk fra Qeqertarsuaq, siger Anders Broberg.

Borgmester: Alt kører efter bogen

Anders Broberg henviser til at netop denne bygning ifølge dem er den mest egnede til deres virksomhedstype. Han fortæller at de om vinteren kan have snescootere inde mens både der skal repareres kan lægge til om sommeren.

Borgmester Ane Hansen (IA) siger dertil at kommunen har arbejdet i henhold til lovgivningen og at kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at udbyde bygninger der enten skal lejes ud eller sælges:

- Kommunalbestyrelsen har drøftet sagen og vi er nået frem til at den omtalte bygning skal udbydes og sælges til den højest bydende køber, siger Ane Hansen kortfattet til Sermitsiaq.AG.

Men bygningen er altså stadig ikke blevet sat til salg.

Powered by Labrador CMS