Notre Dame i Paris står i flammer

Ingen meldinger om, hvad der har startet tilsyneladende meget alvorlig brand i den berømte kirke.

Der er mandag eftermiddag grønlandsk tid udbrudt brand i kirken Notre Dame i Paris.

Kirken er et af den franske hovedstads vartegn.

Billeder fra fransk tv viser, at tårnet er omspændt af flammer, men der er foreløbig ingen meldinger fra politiet om, hvad der har startet branden, skriver dpa.

Der er renoveringsarbejde i gang i kirken, og branden kan muligvis være opstået under dette arbejde, oplyser brandvæsnet til avisen Libération.

Branden brød ifølge øjenvidner ud klokken 18.50.

Paris' bormester, Anne Hidalgo, betegner det somn "en forfærdelig brand".

Ifølge tv-stationen BFMTV er folk blevet evakueret fra den ø i Seinen, hvor Notre Dame ligger, og der er etableret en omfattende sikkerhedszone.

Powered by Labrador CMS