Borgmesterkandidat håber på fornyelse

Thomas Munk Veirum, Oscar Scott Carl
liveblog

Borgmesterkandidat i Kommuneqarfik Sermersooq, Poul Petersen (D), stemte tirsdag formiddag:

- Jeg har det dejligt. Det er en smule bevægende. Jeg har glædet mig rigtig meget til den her dag, siger han til Sermitsiaq.

Demokraatit fik et kanonvalg ved valget til Inatsisartut, hvor partiet også blev størst i Nuuk, og nu er spørgsmålet, om det gode landsresultat vil smitte af på kommunalvalget.

Hvilke forventninger har du til valget?

- Det er meget svært, men jeg tror det vigtigste for mig, det er, at der kommer rigtig mange og stemmer, og der kommer så stor en valgdeltagelse som overhovedet muligt.

- Bortset fra det håber jeg selvfølgelig også på et godt valg til os i Demokraterne. Jeg synes, vi har haft en god valgkamp, vi har haft nogle gode initiativer i gang og nogle gode drøftelser, siger Poul Petersen.

Han understreger, at han håber på fornyelse for kommunen:

- Alt andet lige håber jeg, der kommer noget fornyelse, for vi er trods alt Grønlands største kommune, og der er meget i vores hovedstad, der nødvendigt at ændre på men også at udvikle på, og der er et stort potentiale.

- Det er noget af det jeg glæder mig til de kommende fire år, lyder det fra Poul Petersen tirsdag formiddag ved Godthåbhallen i Nuuk.

- Alt andet lige håber jeg, der kommer noget fornyelse, for vi er trods alt Grønlands største kommune, og der er meget i vores hovedstad, der nødvendigt at ændre på men også at udvikle på, og der er et stort potentiale, siger Poul Petersen.
Powered by Labrador CMS