Notat: Marshalløerne har blandede erfaringer med free-association

Marshalløernes free association-aftale med USA har budt på både fordele og ulemper for det lille land, skriver forsker i nyt notat.

Marshalløerne har siden 1986 haft en free-association aftale med USA.

Her i landet drejer debatten til tider over på en free-association aftale som en mulighed for, at Grønland kan blive et selvstændigt land.

Et nyt notat fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ser nærmere på erfaringer med den free association-aftale, som Marshalløerne har haft med USA siden landet blev erklæret selvstændigt i 1986.

Marshalløerne ligger i det vestlige Stillehav og er med sine omkring 60.000 indbyggere befolkningsmæssigt på størrelse med Grønland. Og free-association aftalen byder på både fordele og ulemper, konkluderer seniorforsker ved DIIS, Rens van Munster:

- I dag, næsten fire årtier efter, at aftalen blev underskrevet, mødes USA's og Marshalløernes forakelligartede interesser stadig. Alligevel er der også betydelige spændinger, skriver seniorforskeren i notatet.

Spændinger lurer

Spændingerne handler blandt andet om, at Marshalløerne fortsat er dybt økonomisk afhængige af USA, samt at der til stadighed er uenighed om, hvorvidt USA har ydet den rette kompensation for forurening, som følge af prøvesprængninger med atomvåben ved øerne:

- Mens landet er politisk selvstyrende, afhænger øernes økonomi af amerikansk finansiering. Desuden mangler Marshalløerne kapacitet og midler til at imødegå de negative virkninger af amerikanske militæraktiviteter på dets befolkning, jord og miljø, skriver seniorforskeren.

Forskeren konkluderer, at forholdet mellem de to lande grundlæggende er ulige, og at forholdet i høj grad afhænger af, hvorvidt Marshalløerne fortsat er af strategisk vigtighed for USA.

Rens van Munster understreger, at det er umuligt at lave direkte sammenligninger mellem Marshalløerne og Grønland, men det er alligevel relevant at kigge på Marshalløernes erfaringer, fordi der ikke er noget fast formel for en free association-aftale.

Økonomisk afhængige

Marshalløernes free association-aftale er en af i alt fem aftaler om free association, der findes i dag.

Marshalløerne har i deres aftale med USA politisk autonomi og autoritet til at føre sin egen udenrigspolitik og er en selvstændig nation anerkendt af FN. Men USA har fuld autoritet og ansvar for forsvars- og sikkerhedsspørgsmål i og relateret til Marshalløerne.

Til gengæld yder USA økonomisk støtte til landet, og USA's militær er desuden landets næststørste arbejdsgiver, fordi der er placeret en stor base på Kwajalein atoll. Den samlede amerikanske støtte udgør ifølge forskeren omkring 70 procent af Marshalløernes bruttonationalprodukt (BNP). Til sammenligning udgør bloktilskuddet fra Danmark omkring 20 procent af Grønlands BNP.

Som en del af free association-aftalen har borgere fra Marshalløerne ret til at opholde sig, arbejde og uddanne sig i USA uden at skulle søge om visum. Borgerne får dog ikke amerikansk statsborgerskab, og USA kan nægte folk indrejse.

En tredjedel af befolkning bor i USA

Aftalen har betydet, at en stor del af Marshalløernes befolkning nu er bosat i USA:

- Free Association har været en katalysator for migration, og en tredjedel af den marshallesiske befolkning bor nu i USA. En stor del af den marshallesiske befolkning, der bor i USA, har slået sig ned i Springdale, Arkansas, og arbejder i kødforarbejdningsindustrien, skriver Rens van Munster.

Industrien er ifølge forskeren karakteriseret ved blandt andet lav løn og farlige arbejdsforhold.

Aftalen mellem USA og Marshalløerne blev fornyet i 2004, og netop nu er der en ny proces i gang, som skal føre til endnu en fornyelse af free association-aftalen, fordi den nuværende aftale udløber i 2023.

Powered by Labrador CMS