True North Gems

Norsk mineaktionær beklager konkurs

LNS tror fortsat på rubinmineprojektet

True North Gems Greenland, TNG, rubinmine, Qeqertarsuatsiaat
True North Gems i gang med undersøgelsesboringer nær Aappaluttoq uden for Qeqertarsuatsiaat

Det norske entreprenørselskab Leonhard Nilsen & Sønner (LNS), der er storaktionær i True North Gems Greenland, er fortrøsningsfuld, selvom mineselskabet på egen begæring blev erklæret konkurs mandag.

Læs: Efter minekonkurs: Forsøger at finde nye investorer

LNS ejede 27 procent af aktierne i rubinmineprojektet, mens True North Gems i Canada ejede 66 procent og det selvstyreejede investeringsselskab Greenland Venture ejede syv procent.

Undersøger muligheder
- LNS vil nu undersøge, om det er muligt at reorganisere True North Gems Greenland, skaffe den nødvendige kapital og dermed sikre en hurtig opstart af rubinminen, fremhæver LNS's koncernchef, Frode Nilsen, i en pressemeddelelse.

- Vi har stor tiltro til rubinmineprojektet og vil gøre hvad vi kan for, at det kommer i gang. Og vi tror på, at vi sammen med banker, investorer og grønlandske aktører som Greenland Venture, vil være i stand til at redde rubinmineprojektet og komme i drift i løbet af kort tid, tilføjer han.

Læs: Aktionær tror stadig på rubinprojektet

Powered by Labrador CMS