Norsaq siger farvel og tak

Et kapitel i Air Greenlands luftfartshistorie slutter i dag torsdag. Det er nemlig sidste gang A 330-200 Norsaq letter for Air Greenland, før hun går på pension og overlader ruten mellem København og Kangerlussuaq til sin efterfølger Tuukkaq.

Norsaq klar til afgang for sidste gang fra København 16. februar 2023.
Offentliggjort

Efter små to timers forsinkelse på grund af vejret på kysten kom Norsaq i luften fra Kangerlussuaq for sidste gang. Og afskeden med den gamle dame berør medarbejdere og direktør i Air Greenland.

- Fly er som mennesker, nogle lever et stille liv, og nogle bliver berømte. De fleste er almindelige, men nogle få stikker virkelig ud fra mængden med fantastiske personligheder og færdigheder. Ordene er direktøren for Air Greenland Jacob Nitter, på hans LinkedIn profil.

En fantastisk fugl

Direktøren deler også en video af Norsaq, der letter fra Kangerlussuaq under forhold, som i sig selv ifølge Nitter vidner om et helt usædvanligt fly.

- Et take-off i - 40 grader med sprosser på jorden er ikke noget problem for denne fantastiske fugl, skriver han og uddyber:

- I dag siger vi farvel til et berømt ekstraordinært fly ved at sende vores betroede A330-200 Norsaq på sin sidste rutefly for Airgreenland. Norsaq har været et virkelig fantastisk fly for Air Greenland og for Grønland. Elsket af både besætninger og passagerer vil Norsaq blive savnet, men mindet om over 20 års trofast problemfri tjeneste lever videre.

En ældre dame på pension

Norsaq som næsten er 25 år gammel erstattede Grønlandsflys Boeing 757 ”Kunuunnguaq” i 2002, hvor den fløj den allerførste flyvning for Air Greenland den 11. november.

Før det havde flyet tjent knap fire år i det daværende belgiske nationale flyselskab, Sabena.

Som en afskedssalut til Norsaq blev dens sidste flyvning markeret i København inden den fløj mod Kangerlussuaq. Ombordværende fik i dagens anledning boblevand og chokolade mens alle der kom forbi Kangerlussuaq blev budt på kaffe og kage. Air Greenland siger farvel til en ”moden dame” som chefpilot, Michael Madsen, kaldte Norsaq, da Air Greenland markerede at den havde fløjet i 20 år for flyselskabet den 11. november 2022.

Norsaq har mange bedrifter og her er nogle af milepælene:

Den 04. Maj 2017 rundede Norsaq 10.000 Starter/Landinger

Den 30. Juni 2022 rundede Norsaq 40.000 Flyvetimer hos Air Greenland

Den 11. November kunne Norsaqs 20 års jubilæum fra første flyvning med passagerer hos Air Greenland fejres.

Og i dag den 16. februar 2023 siger vi så farvel.

Powered by Labrador CMS