Norsaq kunne ikke lande

Tirsdag kunne atlantflyveren ikke lande i Kangerlussuaq og returnere mod København.

Offentliggjort

Norsaq kunne tirsdag ikke lande i Kangerlussuaq på grund af vindretningen.

I stedet blev flyet dirigeret til Keflavik-lufthavnen i Island, hvor det blev tanket op for at flyve retur til København.

Det oplyser Air Greenland på Facebook.

Luftfartsselskabet skriver videre, at vejret driller trafikken en del for tiden.

- Vi arbejder på højt tryk for at ombooke alle berørte passagerer, og de vil få en opdatering om deres rejseplaner i løbet af dagen. Med denne ærgerlige meddelelse ønsker vi alle en fortsat god nationaldag, skriver Air Greenland.

Mandag voldte vejret også problemer for flytrafikken, og Air Greenland måtte ombooke passagerer.

Powered by Labrador CMS