'Nordön' losses færdig torsdag

Der mangler stadig at blive losset ca. 60 containere. Alvorlige skader efter mødet et stormvejr har gjort losningen af skibet vanskelig og tidskrævende.

Sådan ser noget af det beskadigede gods ud.

Royal Arctic Line forventer at losningen af charterskibet Nordön kan være afsluttet torsdag aften.

Gods og maskiner er væltet og adskillige containere har så svære skader, at de ikke kan frigøres i lasten og løftes på normal vis. Samtidig har det nederste lag containere i lastrum 1 været under vand, som følge af lækage fra en ballasttank, oplyser Royal Arctic.

For ikke at forsinke forsyningen til de øvrige byer, har Royal Arctic sendt Arina Arctica til Sydgrønland og torsdag Irena Arctica til Sisimiut med ubeskadigede containere fra Nordön.

Gods fra beskadigede containere vil blive ompakket i andre containere og lørdag den 8. december forventes Arina Arctica at afgå fra Nuuk til Maniitsoq, Sisimiut, Qasigiannguit og Ilulissat med det resterende gods fra Nordön, oplyser RAL.

Powered by Labrador CMS