Nordiske ledere: Ambitionsniveauet for klima og bæredygtighed skal hæves

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen deltog i de Nordiske Statsministres sommermøde den i denne uge.

De fem nordiske statsministre og regeringslederne fra Færøerne, Grønland og Åland mødtes i Reykjavik på Island den 20. august til det årlige nordiske sommermøde.

- Det er vigtigt at være til stede og mødes med de nordiske kollegaer og på den måde styrke det nordisk samarbejde, som er en central del af Grønlands udenrigspolitik, derudover er det ligeså vigtigt at være til stede når centrale emner af relevans for Grønland skal drøftes og besluttes, siger Kim Kielsen i pressemeddelelsen.

De nordiske lande skal går forrest

De nordiske statsministre og regeringsledere fra de tre selvstyrende områder benyttede således lejligheden til at vedtage en ny vision for Nordisk Ministerråd, der blandt andet har til formål at hæve de fælles ambitioner inden for klima og bæredygtighed, oplyses det.

- Som Formand for Naalakkersuisut kan jeg kun tilslutte, at vi står over for en kæmpe udfordring med klimaet, og jeg synes, det er vigtigt, at de nordiske lande går forrest og fører an, når det kommer til handling på klimaets vegne. Det er et godt eksempel for resten af verden. Målet er at blive enige om en ny vision for vores nordiske samarbejde, der har som ambition, at Norden skal være den mest bæredygtige region i verden, siger formanden for Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS