Nordboerne mæskede sig i sæler

For 500 år siden forsvandt vikingernes efterkommere, nordboerne, som bekendt pludselig fra Grønland. Der hersker stor mystik om deres forsvinden – både katastrofer, klimaforandringer og manglende tilpasningsevner til de barske grønlandske forhold har fået skylden.

Nu viser et dansk-canadisk forskerteam, at det ihvert fald ikke var manglende tilpasning til det grønlandske spisekammer, der fik det norrøne samfund til at gå til grunde. Isotopanalyser afslører nemlig, at nordboerne tog flittigt på sælfangst.

- Vores analyser viser, at nordboerne i Grønland spiste masser af føde fra havet, især sæler. Selv om nordboerne traditionelt er blevet betragtet som bønder, tilpassede de sig hurtigt det arktiske miljø og de særlige grønlandske jagtmuligheder. I den periode de var i Grønland, spiste nordboerne flere og flere sæler, og i 1300-tallet udgjorde sæler 50 – 80 procent af deres kost, siger Jan Heinemeier, leder af AMS Dateringsscentret ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Hvad spiste de?
På baggrund af 80 nordboskeletter fra Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet kan danske og canadiske forskere nu afsløre nordboernes kostvaner. Ud fra skeletternes indhold af isotoperne kulstof-13 og kvælstof-15 kan forskerne afgøre, hvor stor en del af kosten der stammer fra havet, og at nordboerne fortrinsvis spiste sæler.

- Der er intet der tyder på, at nordboerne forsvandt som følge af katastrofer. De fik snarere nok af at spise sæler i verdens udkant. I skeletmaterialet er der tegn på, at de stille og roligt forlod Grønland. Yngre kvinder er for eksempel underrepræsenterede i gravfundene fra nordboernes sidste tid. Det tyder på, at det var de unge, som forlod Grønland, og når raten af yngre fødedygtige kvinder falder, kan befolkningen ikke opretholde sig selv, forklarer professor Niels Lynnerup fra Københavns Universitet.

Tilpassede sig sælfangst
De første nordboere bragte landbrug med kvæg, får, geder og svin med sig fra Island. De betragtede sig som bønder, men jagt og fangst var ikke fremmed for dem. Meget hurtigt begyndte de også at fange sæler, fordi det var nødvendigt at supplere landbruget.

Til sidst var nordboerne næsten lige så tilpasset sælfangst som de grønlandske inuitter, der indvandrede til Grønland fra Canada omkring 1200 og beboede Grønland samtidig med nordboerne. Med tiden betød klimaændringer, at sælfangsten fik større betydning. På grund af klimaforværringer havde nordboerne svært ved at opretholde livet som bønder. De måtte derfor gradvis ty til mere sæljagt og mindre landbrug.

Isotopanalyserne er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Nationalmuseet, Islands Universitet og Simon Fraser University i Vancouver.

Resultaterne, som er finansieret af Carlsbergfondet, fremlægges i en serie artikler i tidsskriftet Journal of the North Atlantic.