Efter nødsituation med krydstogtpassager: - Der må råbes op

Hvad ville du gøre, hvis du så en person, der ikke trak vejret?

Knud Trolle ringede 112, men det skulle vise sig at blive en lang og besværlig kamp for at redde en kvindelig krydstogtpassager, som svævede mellem liv og død.

Kridhvid i ansigtet

Det er formiddag 3. august. Knud Trolle er sammen med sin hustru og svigerfar i gang med at renovere deres sommerhus i Igaliku i Sydgrønland, da han får øje på en ældre kvinde, som sidder på en bænk ved deres hus.

Han har tidligere bemærket et krydstogtskib og en gruppe turister.

Kvinden sidder helt tilbagelænet med hovedet. Hun snorker og mister grebet om sin stok. Knud Trolle antager, at hun tager sig et hvil, men så bemærker han, at kvinden har mistet sin kulør i ansigtet.

Han tager straks affære. En veninde til kvinden og to besætningsmedlemmer fra krydstogtskibet ankommer nogenlunde samtidig med Knud Trolle.

De tilkalder yderligere hjælp.

Kvinden trækker ikke vejret.

Hvem kan hjælpe?

Det står klart, at kvinden er turist og sejler med krydstogtskibet. Personalet er udstyret med VHF-radioer, men de har - ifølge Knud Trolle - ikke grønlandske simkort på deres mobiler, hvorfor de ikke har mulighed for at ringe efter hjælp.

Knud Trolle tilbyder sin telefon og ringer 112.

Han oplyser situationen, hvorefter han bliver stillet videre til politiet i Narsaq. Knud Trolle gentager sig selv, men får at vide, at det ikke er en politimæssig opgave.

Hvem skal jeg så ringe til, spørger han. Politiets medarbejder siger, at han skal ringe til sygehuset. Hvilket sygehus, spørger Knud Trolle og understreger igen, at kvinden ikke trækker vejret.

Politiet stiller ham ikke videre, men oplyser nummeret til sygehuset i Narsaq.

Knud Trolle giver sin mobil videre til lægen fra krydstogtet, som taler med lægen i Narsaq. Men heller ikke her er der hjælp at hente. Lægen oplyser, at de skal ringe til sygehuset i Qaqortoq.

- Jeg starter hver eneste samtale igen og igen. Man skal hele tiden forklare sig, mens kvinden risikerer at dø, siger han.

- Det er for dårligt

Fra at Knud Trolle ringer 112, til at kvinden bliver bragt ned til krydstogtskibet og sejlet videre til Qaqortoq, fordi der - ifølge Knud Trolle - ikke var nogen ledig helikopter til at hente kvinden, er der gået to timer.

Han har foretaget seks opkald og er blevet viderestillet to gange.

- Når man bliver involveret - for man vil selvfølgelig gerne hjælpe - så får man ingen hjælp. Det kan simpelthen ikke passe, at jeg skal trækkes rundt i systemet. Det er frustrerende.

Knud Trolle fortæller, at han undrer sig over, om turismen og de offentlige myndigheder i det hele taget er klar til at modtage krydstogtpassagerer, som typisk er oppe i alderen, og hvor lignende situationer kan opstå.

- Det er ikke sidste gang, at der vil ske sådan noget. Der må råbes op, for hvem skal der ringes til? Krydstogtskibet vidste ikke engang, hvem de skulle ringe til.

Det er for dårligt, mener Knud Trolle, der går i rette med politiet.

- Der bør laves en oplysningskampagne om, hvad der skal ske, når ulykken er ude.

Knud Trolle ved ikke, hvordan kvinden, der kom fra Texas, har det i dag.

Fejl i kommunikationen

Sermitsiaq.AG har forelagt kritikken for Grønlands Politi.

Nadia Ankerfelt Rasmussen, der er presse- og kommunikationsmedarbejder, skriver på vegne af Grønlands Politi, at det lader til, at Knud Trolle og politiet har talt forbi hinanden.

- Politiet i Narsaq, som borgeren kom i kontakt med, fortæller, at de fik beskrevet en situation, hvor en borger var blevet dårlig, men at der var en læge til stede, og at man ønskede hjælp til at transportere den nødstedte:

- Politiet mindes ikke, at det blev oplyst, at den nødstedte ikke trak vejret. Derfor vejledte politiet borgeren til at tage kontakt til nærmeste sundhedsvæsen i Narsaq.

Politiets opfattelse

Knud Trolle håber, at opkaldet mellem ham og politiet er blevet optaget.

- Der vil det stå klart, at det er en nødsituation om liv og død, siger Knud Trolle, der fastholder, at politiet bør iværksætte en oplysningskampagne.

- Jeg ønsker ikke, at nogen skal stå i den samme situation, hvor man føler sig fortabt.

Politiets presse- og kommunikationsmedarbejder skriver, at såfremt det er os (Grønlands Politi, red.), der har misforstået sagen, så er det naturligvis meget beklageligt, at vi blot har videresendt borgeren til sundhedsvæsenet.

Grønlands Politi genkender dog ikke billedet af, at det skulle være et generelt problem.

- Hvis vi havde haft de informationer, vi bliver forelagt nu, ville vi uden tvivl have ageret anderledes, da der er faste procedurer.

- I forhold til en oplysningskampagne kan vi kun udtale os om det, der vedrører politimæssige opgaver. Her er vi af den opfattelse, at borgerne godt ved, hvem de skal ringe til, når de har brug for politiets hjælp.