Nødherberg for hjemløse i Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq køber Genhusningscentret i Nuuk

Offentliggjort

Kommuneqarfik Sermersooq betaler 6,3 millioner kroner og overtager Genhusningscentret af Selvstyret. Planen er, at Genhusningscentret i fremtiden skal være nødherberg for kommunens hjemløse borgere.

LÆS: Stor stigning i antallet af hjemløse

Kommuneqarfik Sermersooq overtager med købet Genhusningscentret med alt inventar og forvandler bygningen til nødherberg, hvor der i alt bliver plads til 36 borgere.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at boligsituationen i vores hovedstad er presset, siger borgmester Asii Chemnitz Narup (IA).

LÆS: For mange hjemløse på gaden

- Flere og flere mennesker har lyst til at bo i Nuuk, hvilket presser det samlede udbud af boliger og desværre skubber nogle borgere ud i hjemløshed i kortere eller længere perioder.

Nødherberget åbner efter planen i februar 2017.

Powered by Labrador CMS