Stolt morfar jubler over tvillinger

Kronprinsparrets tvillinger vokser hurtigere end andre børn, siger Marys far, John Donaldson. Han roser sin datter til skyerne

Trods Kronprinsessens andre forpligtelser går det ikke ud over moderskabet, siger morfor John Donaldson. Foto: Kongehuset, Steen Brogaard

Når kronprinsesse Mary og kronprins Frederik den 14. april inviterer til barnedåb i Holmens Kirke, er det et par velvoksne babyer, der holdes over døbefonten.

Marys far, John Donaldson, fortæller, at tvillingerne vokser usædvanligt hurtigt, skriver Ritzau.

- Da jeg så dem første gang, følte jeg, at jeg kunne holde dem i mine håndflader. Men nu ser det ud til, at de vokser hurtigere end enkeltfødte børn.

- Måske fordi de var meget små, da de blev født, fortæller han til den australske avis The Mercury.

Han fortæller også, at Mary har travlt med at passe tvillingerne, som, indtil de får deres navne den 14. april, kaldes "Lille pige" og "Lille dreng" af deres forældre.

- Hun er en mor, som tager sig godt af sine børn. som sammen med sine kone, Susan Donaldson, er selvskrevne gæster ved dåben.

Ganske usædvanligt finder den sted om eftermiddagen næste torsdag. Bagefter går gæsterne om bord på tre overdækkede kanalbåde, som skal sejle dem til Amalienborg.

Her skal der festes i kronprinsparrets nyistandsatte palæ. Først ved en reception og senere ved en middag for den nærmeste familie og venner.

John Donaldson bor i øjeblikket i England, men var i denne uge i Hobart i Tasmanien for sammen med sin næstældste datter, Patricia Bailey, at uddele legater til to danske studerende på University of Tasmania. Pengene stammer fra Crown Princess Mary Scholarship.

Powered by Labrador CMS