Dårligt vejr påvirker flytrafikken

Danmarksflyvning udskudt til fredag aften

Norsaq er udsat til i fredag aften. Foto: Leiff Josefsen

På grund af dårligt vejr på en stor del af den grønlandske vestkyst må Air Greenland udsætte sin flyvning GL782 fra Kangerlussuaq til København til afgang kl 23 fredag aften, grønlandsk tid, med ankomst i København kl 07.20 lørdag morgen, dansk tid, oplyser Air greenland i en pressemeddelelse.

Forsinkelsen skyldes, at kraftig blæst og ringe sigtbarhed flere steder på kysten fredag formiddag har gjort det umuligt at transportere en række danmarkspassagerer fra såvel Nuuk som Ilulissat til Kangerlussuaq.

Air Greenland håber dog at kunne gennemføre disse flyvninger i løbet af eftermiddagen og aftenen for på den måde både at hente de passagerer, som har forbindelse til Danmarksmaskinen og samtidig aflevere de passagerer til kysten, som tidligere på dagen ankom fra København til Kangerlussuaq.

Dagens planlagte flyvningfra Nuuk til Paamiut er udskudt til lørdag, også på grund af vejret.

Powered by Labrador CMS