Sygehus på kant med loven

Ombudsmanden betvivler, om sygehus på kysten overhovedet havde lov til at opstille særkrav ved genansættelse af medarbejder.

En medarbejder og sygehusledelse har i en årrække tækkes i en personalesag. Foto: Polfoto

Et sygehus uden for hovedstaden har begået flere fejl i en personalesag. Det fastslår Ombudsmanden i en redegørelse.

Præcist hvilket sygehus, der er tale, fremgår ikke af redegørelsen, da denne oplysning er anonymiseret for, at hovedpersonen i sagen ikke kan identificeres. Hovedpersonen er ansat ved sygehuset, og balladen begynder, da sundhedsmedarbejderen ønsker en orlovsperiode.

Vedkommende sender en ansøgning om orlov til sygehusledelsen. De begynder at lede efter en vikar gennem jobportalen nextjob-greenland. Opslaget afstedkommer nogle samtaler og henvendelser, men en vikar bliver ikke fundet.

Sundhedsmedarbejderen får derfor afslag på sin ansøgning om orlov. Frustreret over dette vælger vedkommende at sige sit job op. Sygehuset honorerer hurtigt ønsket.

Medarbejderen fortryder dog og vil trække sin opsigelse tilbage.

Sygehuset vælger i den forbindelse at opstille betingelser om forbedret samarbejdsvilje, hvis medarbejderen skal komme tilbage på sygehuset.

- Ombudsmanden fandt, at sådanne betingelser, hvis de overhovedet var lovlige, ikke kunne opstilles uden nærmere undersøgelser, og at sygehuset burde have gjort sig klart, om medarbejderen kunne fortsætte, eller om der reelt var tale om en ny ansættelse, skriver ombudsmaden i sin redegørelse.

Ombudsmanden fandt samtidig, at det var uklart, om sygehuset havde kompetence til at afgøre sagen, eller om kompetencen lå hos en central myndighed.

Ombudsmanden henstillede at fejlene i sagsbehandlingen blev rettet, og at de uklare kompetenceforhold blev afklaret.

Se andre nyligt afsluttede sager på ombudsmandens hjemmeside eller via nedenstående links:

Powered by Labrador CMS