Gå til hovedindhold

Doris raser over skolehjem

Skolehjem i Nanortalik har omfattende mugskader. Nogle værelser er ubeboelige.

Doris Jakobsen, har været på en orienteringsrejse, som bl.a. har ført hende til skolehjemmet for skolesøgende børn fra Nanortaliks bygder. Og medlemmet af Inatsisartut for Siumut brød sig overhovedet ikke om synet.

- Et forfaldent skolehjem, der hverken er indbydende eller sund for både eleverne og medarbejderne at opholde sig i, lyder det fra Doris Jacobsen i en pressemeddelelse.

Hun hæfter sig ved, at der tidligere er afsat midler til renovation af kollegiet ad flere omgange, og der er da også sket renoveringer tidligere, men bygningen er så forfalden at der ikke går særlig lang tid før renovationerne henfalder igen.

I dag er der omfattende mugskader, det rinder ind ad vinduerne med vand under regn, og konsekvensen af dette er at nogle af værelserne er blevet lukket ned og må ikke bebos. Alle elevernes vægge i værelserne er beklædt med 12,5 mm asbestolux.

- Asbest er på ingen måde godkendt til brug i byggeri i dag, især ikke som vægge i rum hvor mennesker opholder sig, noterer Doris Jacobsen.

På baggrund af sit besøg mener hun, at et nyt skolehjem i Nanortalik er tvingende nødvendigt at tage med i finansloven.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER