AG mener: Miljørigtig
Grønland er i disse år i fokus, når konsekvenserne af klimaændringer kommer på tale. Danske og udenlandske miljøministre har gæstet Ilulissat, for at se på nært hold hvor meget af indlandsisen, der er smeltet på grund af drivhusgasser, for dermed at se ved selvsyn, at klimaet virkelig er blevet varmere. Målet er at få landene rundt omkring i hele verden til at arbejde for, at udslippet af co2 bliver mindsket. Vores egen regering og Inuit Circumpolar Conference (ICC) råber højt, fordi klimaændringerne også betyder ændrede isforhold, som har stor indvirkning på de levende ressourcer. Fangerne og fiskerne oplever ændringerne på nært hold og bare dette forår har vi flere gange oplevet isbjørne tæt på befolkede områder her i landet.
Derfor er det naturlig, at vi ønsker at bliver mere miljøbevidste. Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup meldte selv ud under borgmestrenes møde under klimatopmødet i København, at Nuuk forsynes 100 procent af vandkraft. Det er derfor tankevækkende, at høre at selvstyrets nybyggeri i Qinngorput, Nuuk, skal have oliefyr - også selvom elvarme monteres samtidig (læs artikel på side 5). Men det må være en dyr affære, at få både oliefyr og elvarme installeret i sit nye hjem for privatpersoner. Er det den løsning der skal være de næste mange år? Kan det virkelig passe, at vi under den miljøbevidste tidsalder ikke kan vælge miljøvenlig varmeforsyning?
Det er selvfølgelig forståeligt, at Nukissiorfiit mener, at det er for dyrt at montere en fjerde turbine for at dække et behov på to vintermåneder om året. Men hvad gør husejerne så, når de gerne vil være miljøbevidste? Især nu hvor Grønlandsbanken har givet mulighed for miljølån, hvor blandt andet udskiftning af oliefyr med elvarme kan finansieres. Selvfølgelig er der husejere rundt omkring i landet, som også får glæde af miljølånet. Især i de byer hvor der er vandkraftværk eller der hvor der er udsigt til samme. Men hvor godt er vandkraftværkerne fremtidssikret? Vi har en i Sydgrønland, en ny kom til i Sisimiut i foråret og Ilulissat kan se frem til en om nogle år. vandkraftværket i Buksefjorden i Nuuk kan ikke følge med. Og når man tænker på hvor hurtigt hovedstaden er vokset de sidste 20 år, er det tankevækkende, at den nye tredje turbine ikke er nok til at forsyne hele byen med både lys og varme - og en fjerde er for dyr at indsætte i forhold til byens behov.
Selvfølgelig skal der være penge i kassen, før man kan investere i noget så dyrt, som vandkraft. Især når landskassen er slunken. Men det ville være så meget bedre, at vores vandkraftværker i landet er bedre fremtidssikret. Derfor er det på sin plads at kræve af vores landspolitikere, at fastsætte rammen for hvilken energi forsyning vi skal have i landet. Skal det være olie eller vandkraft? Og hvilken ambitionsniveau skal vi have og hvad skal vi forvente? - eller mere direkte sagt, hvor miljørigtige skal vi være i dette land?