Juaaka: Grønland lider af et bygdeparadoks

Samfundsdebattør Juaaka Lyberth mener, at Grønland lider af et bygdeparadoks.

- På den ene side synes vi det er for dyrt, og at vi må lukke bygden. På den anden side, så tør vi ikke tage skridtet fuldt ud, siger Juaaka Lyberth til Radioavisen.

Hvert år koster Moriusaq samfundet to millioner skattekroner.

Demokraternes Palle Christiansen luftede under valgkampen en tanke om, at bygder med mindre end 100 beboere skal lukkes, fordi de koster samfundet alt for mange penge.

- Jeg tror ikke, der inden for overskuelig fremtid vil være nogle bygder, der bliver lukket. Jeg tror ikke, IA vil lægge navn til at være det parti, som nedlægger bygder, vurderer Juaaka Lyberth.

Men han mener alligevel, at det er den vej, de politiske vinde blæser.

- Der er nogle tiltag i finansloven, der tyder på, at Naalakkersuisut forsøger at flytte en hel del af befolkningen fra bygderne til byerne.

For at sparke gang i erhvervsudviklingen i de små bygder foreslog Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup fra IA i efteråret, at Naalakkersuisut yder såkaldte mikrolån. Tanken er, at beboerne skal kunne låne små lån, der betales tilbage i løbet af et halvt eller helt år.

Mikrolån rummer muligheder for bygderne, men er dog ikke uden løse ender, vurderer Juaaka Lyberth:

- Lad os forestille os en systue eller en fisker, der får et mikrolån og skal starte sin egen virksomhed i bygden. Men hvor er vedkommendes marked? Problematikken er mere kompleks end som så. Jeg tror ikke der findes en endegyldig løsning, fordi kyststrækningen i Grønland er så lang, at en løsning i Sydgrønland ikke er en løsning i nord.

Juaaka Lyberth kan også se en fremtid i bæredygtige løsninger, hvor de små bygder for eksempel forsyner sig selv med energi via vandkraft.