Motionsløbere hjælper grønlandske børn

For hver løber, der tilmelder sig B.T. Halvmarathon, giver arrangørerne fire kroner, så udsatte grønlandske børn kan komme på ferie i Danmark.

Halvmarathon-løbere i 2007. Foto: Polfoto/Jens Dige

B.T. Halvmarathon har i samarbejde med Lyngby Storcenter og ASF – Dansk Folkehjælp besluttet at give grønlandske børn, der er udsat for omsorgssvigt, mulighed for at komme på ferieophold i Danmark.

For hver løber, der tilmelder sig B.T. Halvmarathon, giver arrangørerne fire kroner til hjælpearbejdet, så udsatte grønlandske børn kan få nogle gode ferieoplevelser, de ellers ikke ville kunne få i Grønland, skriver sporten.dk.

Den 31. udgave af B.T. Halvmarathon, arrangeret af atletikklubben SNIK og B.T., finder sted søndag 25. april kl. 11.00.

Powered by Labrador CMS