Gå til hovedindhold

Hærværk og affald kan betyde højere husleje

Selvstyret har bedt boligselskabet INI om at sætte ekstra ind overfor bekæmpelse af hærværk og fjernelse af affald.

Der er et stigende problem med affald og graffiti i Selvstyrets udlejningsboliger, specielt i Nuuk, skriver naalakkersuisoq for boliger Jens B. Frederiksen.

Derfor vil boligselskabet sætte fokus på at gøre affaldshåndteringen så let som muligt for beboerne med virkning fra 1. januar 2010. Men det vil koste, hvis lejerne ikke samarbejder.

- Hvis ikke lejerne bakker op omkring initiativet og hjælper til med at begrænse hærværk og affald i boligblokkene, vil A/S Boligselskabet INI rekvirere nødvendigt mandskab hertil. Omkostningen hertil vil enten blive dækket af konkrete husleje-stigninger for den pågældende ejendom, eller regningen vil blive sendt direkte til de lejere, hvorfra affaldet stammer, skriver landsstyremedlemmet.

- Det er på tide, at vi tager ansvar for vores liv og vores omgivelser. Man kan ikke uden omkostninger smide sit affald i naturen eller foretage hærværk på andres ejendom. Det er vigtigt, at de voksne er gode rollemodeller og hjælper de unge med at begå sig, siger Jens B. Frederiksen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER