Gå til hovedindhold

USA-støtte til projekt om klimaændringer

Danmarks Miljøundersøgelser har fået to millioner kroner af USA til blandt andet at belyse rensdyr og moskusoksers evne til at tilpasse sig et tidligere forår i Grønland.

- Hvor hurtigt og hvor meget kan planter reagere på tidligere og tidligere forår i Grønland?

- Og kan rensdyr og moskusokser tilpasse deres aktivitet til tidligere forår?

- Hvilke klimaforhold er de vigtigste for ændringer for planteædere og deres føde og er disse forskellige på tværs af Grønland?”

Det er spørgsmål, som professor Mads C. Forchhammer og adjungeret professor Eric Post, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, får amerikansk hjælp til at søge en bedre forståelse af.

Det skriver dmu.dk

National Science Foundation (NSF), USA’s føderale forskningsfond, har bevilget knap to millioner kroner til Forchhammer og Post, der ønsker dels at kvantificere det seneste årtis markante økologiske ændringer som følge af tidligere og tidligere vækstsæson, dels at undersøge om sådanne ændringer er betinget af de samme klimaændringer i høj - såvel som i lavarktis.

- Klimaændringerne kan føre til meget hurtige skift i faktorer som eksempelvis temperatur og sneforhold i Arktis, og der er stor opmærksomhed omkring denne udvikling, siger Mads C. Forchhammer. Han peger på, at dokumentationen af de observerede økologiske konsekvenser af disse skift fik relativ mindre opmærksomhed før oprettelsen af stationerne i Zackenberg og Kangerlussuaq.

Nye studier viser, at funktionen af et økosystem kan ændres markant, fordi ikke alle organismer i samme system reagerer ens på klimaændringer. Eksempelvis er mængden af rensdyrkalve i Kangerlussuaq-området faldet, tilsyneladende som følge af mismatch med tidspunktet for forekomsten af dyrenes planteføde. Rensdyrenes kalvingstidspunkt har simpelthen ikke kunnet følge med planternes tidligere og tidligere blomstring.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER