Gå til hovedindhold

Butikker garderer sig mod strejke

Pisiffik har bestilt fire tons ekstra varer, som bliver fløjet til Grønland de kommende dage.

Udsigten til flystrejke har fået de store butikskæder til at købe ekstra ind, i håb om at få friske varer til byerne, inden strejken muligvis starter på torsdag, fortæller knr.gl.

Salgs- og indkøbschef i Pisiffik, Per Steen Larsen fortæller at Pisiffik har bestilt 4 tons ekstra varer, som kommer op med flyverne de næste par dage.

- Vi har bestilt alt hvad der kunne lade sig gøre at få leveret, såsom pålæg, mejeriprodukter og finere grøntsager. Fire tons ekstra, som vi regner med vil kunne nå ud til Pisiffik-byerne inden strejken træder i kraft, siger Per Steen Larsen.

Brugsens HR-chef, Carsten Olsen, fortæller at Brugsen også har indkøbt ekstra pålæg og grønt, som skulle komme op onsdag.

- Men vores kampagner med diverse tilbud, baserer sig de kommende uger heldigvis primært på skibsvarer, så med mindre konflikten bliver lang, vil Brugsens kunder ikke mærke meget til en eventuel strejke, beroliger Carsten Olsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER