Sommertiden fjerner vinterdepression

Når vi stiller urene en time frem på lørdag, er det ikke kun godt for elregningen – det gavner også vores psykiske helbred. Det viser dansk forskning fra Rigshospitalet.

Jo mindre lys der er, jo mere deprimeret bliver man. Foto: Carsten Andersen

På lørdag starter sommertiden, hvor vi skal stille urene en time frem. På den måde flytter vi en times dagslys fra morgenen, hvor de fleste stadig sover, til om aftenen, hvor vi er aktive. Finten er, at vi sparer masser af strøm til lys.

Men sommertiden har ikke kun betydning for elregningen men også en stor indvirkning på vores psykiske helbred. Det viser forskning, som bl.a. er gennemført af overlæge Henrik Dam og hans kolleger fra Center for Lysterapi på Rigshospitalet. Igennem en lang årrække har centrets læger forsket i, hvordan variationer i dagslyset påvirker vores humør og sindstilstand, skriver videnskab.dk.

- Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for Solen når foråret og sommertiden sætter ind, fortæller Henrik Dam.

At der er en sammenhæng mellem vinterdepressioner og variationer i lysmængden blev opdaget af den amerikanske psykiater Rosenthal og beskrevet i en videnskabelig artikel tilbage i 1993. Han kom blandt andet frem til at lysbehandlinger hjalp de vinterdeprimerede og lysbehandlinger blev almindelige.

Men også kulde spiller ind, viser Rigshospitalets forskning.

- Resultaterne viste, at der var to klimatiske faktorer, som var afgørende for styrken af patienternes vinterdepression. Den ene faktor var lysmængden, for jo mindre lys, jo mindre depression. Men noget, der kom som en stor overraskelse var, at kulden også har en betydning, pointerer Henrik Dam.

Den tendens blev sidenhen understøttet af flere studier, der viste, at problemet med vinterdepressioner generelt bliver værre, jo højere mod nord man kommer, og det gælder i særdeleshed Grønland, hvor hyppigheden vokser markant med breddegraden.

Islændinge rammes ikke

Der er dog også andre faktorer, der spiller ind på risikoen for vinterdepression, for nyere forskning viser, at vores gener også har en stor betydning.

- Vi har fundet store områder, hvor der er ret få mennesker, der har vinterdepression, som eksempelvis Island. I Island er der meget mørkt i vinterhalvåret, og derfor kunne man forvente, at der var 10 procent af befolkningen, som var vinterdepressive. I virkeligheden er andelen af vinterdepressive under én procent, fortæller han.

Mens der er en klar sammenhæng mellem variationer i dagslyset og hyppigheden af vinterdepressioner, så er koblingen ikke så tydelig for almindelige depressioner. Mens de vinterdepressive sover og spiser mere og er energiløse, så har de almineligt depressive svært ved at spise, svært ved at sove og er selvmordstruede.

Powered by Labrador CMS