2,5 millioner fra Nunafonden

40 ansøgere har fået støtte fra fonden, der de næste to år vil uddele knap fire millioner kroner trods finanskrisen.

Kulturhuset Taseralik i Sisimiut har fået en bevilling fra Nunafonden til teknisk udstyr.

På NunaFondens tredje møde i år 2008 blev der behandlet 180 ansøgninger. Der blev i alt uddelt 1,8 millioner kroner på dette møde og oveni gav bestyrelsen en ekstraordinær bevilling til Sisimiuts kulturhus Taseralik på 600.000 kroner.

På sine tre møder i 2008 har bestyrelsen samlet bevilget lige over 12,7 mio. kr., oplyser fondens formand Kuupik Kleist.

Mødet i bestyrelsen var været præget af den verdensomspændende finanskrise, som også har ramt Grønland. NunaFondens indtægter kommer udelukkende fra udbytte af bankaktier, og derfor får fonden ingen indtægter de næste to år.

Alligevel har bestyrelsen besluttet at uddele op til 1,9 mio. kr. hvert år i den resterende del af 2008, for 2009 og 2010. Således vil der i finanskriseperioden kunne udbetales omkring seks millioner kr.

I 2009 og 2010 vil der finde et bevillingsgivende møde sted hvert år i begyndelsen af december måned med ansøgningsfrist 1. november.

- Bestyrelsen har dog besluttet, at ansøgninger som bærer præg af at være specielle og interessante vil blive behandlet løbende, skriver Kuupik Kleist.

Bestyrelsen har også besluttet at fokusere på ansøgninger, som vedrører børn og unge, ligesom man vil tilgodese ansøgninger, som har indvirkning på så mange som muligt, som det hedder i meddelelsen.

Bestyrelsesmedlem Kay Dam Steffensen, som har været medlem siden 1993, fratræder som bestyrelsesmedlem ved udgangen af 2008. Kuupik Kleist fortsætter som formand til udgangen af 2008, hvorefter Jørgen Wæver Johansen overtager formandsposten.

Næstformand er Per Skaaning og øvrige bestyrelsesmedlemmer er Doris Jakobsen og Kristian Jeremiassen. Deres honorarer vil blive halvere i finanskriseperioden.

Nunafondens uddeling kan ses på højre side.

Powered by Labrador CMS