Gå til hovedindhold

Dobbelt-regning til Nuuk-borgere

Nukissiorfiit har sendt alt for store regninger.

En fejl i IT-systemet betyder nu, at Nuuk-borgere får tilsendt en alt for stor regning fra Nukissiorfiit, som de dog skal se bort fra, meddeler Nukissiorfiit på sin hjemmeside.

– Regningerne forfalder den 30.04.2008. Beløbene på de fremsendte regninger er påført dobbelt, hvorfor de fremsendte regninger er alt for store. Vi vil derfor bede kunderne om, at se bort fra denne fejlregning. Der vil snarest blive fremsendt nye rettede regninger, med forfaldsdato 02.05.2008, skriver Nukissiorfiit.

Varme-regnskab
Varme-regnskabet for 2007 bliver iøvrigt nu opgjort hos boligselskabet INI A/S og afregningen sker i forbindelse med husleje opkrævningen for april.

– Fra den 31. marts kan du på det lokale kontor få udleveret en kopi af vores meddelelse om ekstra- eller tilbagebetaling, hvis den ikke er kommet frem med posten. Hvis du skal have penge tilbage, vil beløbet fratrækkes huslejeopkrævningen for april måned 2008, skriver INI A/S på sin hjemmeside.

– Skal du have tilbagebetalt mere end en måneds husleje, vil resten af pengene blive overført til din bankkonto i løbet af april 2008. Det samme gælder, hvis du ikke længere bor i en af de ejendomme, som vi administrerer, skriver INI A/S.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER