Gå til hovedindhold

Isbjørne kommer faretruende nær

Fangerne i Thuleområdet er bekymret for, at flere og flere isbjørne kommer for tæt på beboede områder, fordi de kan være til fare for folk.

Qaarngaaq Nielsen fra Qaanaaqs sydligste bygd Savissivik fortæller til KNR at flere og flere isbjørnekommer tæt på bygden.

- Og så er det meget irriterende, at man ikke en gang må skyde dem, siger fanger Qaerngâq Nielsen fra Savissivik.

Han mener, at det nyligt indførte eksportforbud af skind og tand fra isbjørne rammer fangerne unødigt.

- Isbjørn er en god indtjeningsmulighed for fangerne. Derfor håber jeg, at der vil blive igangsat en oplysningskampagne om isbjørnebestanden her i området. Der er jo isbjørne nok, siger Qaerngâq Nielsen til radioavisen.

Han fortæller, at der sidste år blev fanget 18 isbjørne i området omkring Baffin Bugten og ved Kane Basin, der ligger mellem Ellesmere Island og Grønland.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER