Gå til hovedindhold

TELE laver kontrakt om søkabel

Det fransk-amerikanske firma Alcatel-Lucent Submarine Networks har fået ordren på det nye søkabel til 660 millioner kroner.

Blot et år efter at TELE Greenland besluttede at gå i gang med at planlægge et søkabel til Grønland, er finansieringen og godkendelsen fra landsstyret faldet på plads, og fredag underskrives en kontrakt med det franske firma Alcatel-Lucent Submarine Networks .

Firmaet, der har hovedsæde i Frankrig, skal etablere et søkabel mellem Island (Landeyarsandur), Grønland (Qaqortoq og Nuuk) og Newfoundland (Milton) som skal tages i brug i begyndelsen af 2009.

- ASN er en af verdens største aktører i søkabelmarkedet og har et enestående ry for sin professionalisme, når det gælder om at etablere driftssikre søkabelløsninger og på én gang velafprøvet og moderne teknologi, siger Teles bestyrelsesformand Kaj Egede.

- De indledende undersøgelser og analyser, der blev gennemført i 2006 viste, at etableringen af et søkabel er nødvendigt, hvis telekommunikationen mellem Grønland og udlandet skal sikres og udvikles i de næste mange år.

I sommeren 2007 blev de nødvendige havbundsundersøgelser gennemført, som skulle vise, hvor det vil være sikkert at nedlægge kablet. Samtidig blev der indgået langvarige kontrakter med Island og Canada om transitering af Grønlands trafik til og fra internationale interconnectpunkter i London og Halifax, skriver Tele Greenland, skriver Tele Greenland.

Prisen hele søkabelprojektet er på ca. 736 mio. kr.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER