Gå til hovedindhold

Slut med laksefiskeri i år

Årets laksefiskeri slutter i nat har landsstyret og KNAPK besluttet.

Landsstyret har i samråd med KNAPK besluttet, at laksefiskeriet i år slutter onsdag den 31. oktober 2007 kl. 24.00. Det er ikke tilladt at fange laks efter dette tidspunkt. Alle garn skal derfor være taget op 31. oktober 2007 kl. 24.00, oplyser Hjemmestyrets direktorat for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Alle laksefangster fra både fritids- og erhvervsmæssigt fiskeri skal i henhold til bekendtgørelsen om laksefiskeri rapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol. Laksefangster fra det erhvervsmæssige fiskeri skal rapporteres dagligt, mens fritidsfiskernes fangster skal rapporteres senest dagen efter fiskeriet. Rapporteringsskema fås hos kommunen eller på nanoq.gl.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER