Jagerfly på vingerne igen efter 50 år under Indlandsisen

Et amerikansk jagerfly, som i 50 år lå begravet i den grønlandske indlandsis, skal nu fuldføre den flyvning, der mislykkedes under Anden Verdenskrig.

Flyet er af typen P-38 og har kælenavnet Clacier Girl.

Det oplyser DR Online.

Flyet måtte i 1942 nødlande, men blev fundet igen under 82 meter is i 1992. Nu er det hentet op og er atter klar til at lette fra New Jersey med kurs mod England via Canada, Grønland og Island.

Besætningerne fra flyvningen i 1942 blev reddet, og den sidste af de overlevende piloter følger med som passager i et ledsagende fly på den første del af rejsen.

Læs mere om flyet her.

Powered by Labrador CMS