Chefredaktøren anbefaler: Kommuner betaler i årevis for botilbud i Danmark

I maj 2023 åbnede et nyt botilbud for handicappede i Aasiaat efter mange år ventetid. Projektet blev faktisk godkendt for 30 år siden, men udskudt år for år, indtil det endelig i 2018 blev igangsat.

I forbindelse med åbningen af botilbuddet Qinngorneq udtalte udvalgsformand Niels Kristensen, at ”det er stedet, som vi har ventet så længe på. Endelig samles alle på et sted.”

Botilbuddet, der har plads til 18 handicappede, henvender sig blandt andet til borgere, der i dag er på botilbud i Danmark eller i andre kommuner, og derfor skrev Kommune Qeqertalik i sommeren 2023 til nogle af de borgere og tilbød dem en ændring i anbringelsessted.

Afviser grønlandsk tilbud

Men flere borgere ønskede ikke at flytte tilbage til Grønland. De ville hellere blive boende på deres botilbud i Danmark, hvilket ifølge borgmester Ane Hansen er forståeligt nok, idet nogle af dem har været i Danmark siden 1960’erne og 1970’erne.

– Kommune Qeqertalik har efter åbning af Qinngorneq arbejdet på at få borgerne hjem til Aasiaat.

I den forbindelse fortalte nogle borgere, at de ikke følte, at det var hjem, hvorfor vi ønsker at give dem muligheden for at være dansker, som de bad om. Det har trods alt også en menneskeret, siger Ane Hansen.

Spørgsmålet er dog, hvem der har betalingsforpligtelsen for en borger, der takker nej til et tilbud i deres hjemkommune, for i stedet at blive boende på botilbuddet i Danmark, som hjemkommunen betaler for.

Uklar lovgivning

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, stillede den 9. november spørgsmål til Social- og Boligministeren om, hvorvidt betalingspligten overgår fra Grønland til Danmark, hvis en grønlandsk borger, der midlertidig er anbragt i Danmark, vælger at forblive i Danmark trods tilbud om botilbud i Grønland.

Ifølge Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, så er opholdet for grønlandske borgere på botilbud i Danmark reguleret af en bekendtgørelse, hvori der står, at betalingsforpligtelsen for Grønland gælder så længe borgeren har ophold i det pågældende botilbud. Men at betalingsforpligtelsen bortfalder og overgår til de danske kommuner, såfremt borgeren ender botilbuddet og for eksempel flytter til egen bolig med støtte.

”Såfremt en grønlandsk borger efter endt ophold i et botilbud i Danmark forbliver i Danmark, vil det ikke være bekendtgørelsen, men de almindelige regler i dansk lovgivning, der finder anvendelse. Dette medfører, at betalingsforpligtelsen for eventuel hjælp og støtte til borgeren efter den sociale lovgivning påhviler den danske kommune, der er handlekommune for borgeren efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område”.

Kommuner mangler sanktionsmulighed

I et høringssvarnotat til forslag til den gældende Inatsisartutlov om støtte til personer med handikap står der, at hvis en person, som for eksempel er anbragt i Danmark siger nej til en hjemtagelse, så mangler kommunen en sanktionsmulighed for eksempel et krav om, at personen så overgår til en dansk kommune. Dette er taget til efterretning i svarnotatet, men ser ikke umiddelbart ud til at være blevet implementeret i loven.

Man må således konkludere, at de grønlandske kommuner stadig betragtes som betalingspligtige såfremt en handicappet, der er anbragt på ubestemt tid i Danmark, takker nej til et tilbud om at flytte til en egnet institution i Grønland.

Dog findes der i den danske Ankestyrelse en principafgørelse fra 2007, hvor en grønlandsk borger har takket nej til et tilbud om ophold i Grønland, og hvor Ankestyrelsen efterfølgende har vurderet at den grønlandske kommune ikke længere var refusionspligtig over for den danske kommune.

Det koster de grønlandske kommuner ca. en million kroner årligt at have en borger på botilbud i Danmark.