Se billeder: Unge sportstalenter samlet i Nuuk

Elite Sport Greenland har holdt sin anden talentsamling med forskellige idrætsgrene i Grønland. Talentsamlingen på fire dage har givet de unge redskaber til at udvikle sig.

Unge under 20 år, der dyrker sport er samlet til Elite Sport Greenlands talentsamling fra fredag til mandag. - Elite Sport Greenland

15 unge sportsudøvere, alle under 20 år, har fra fredag den 17. november frem til og med mandag den 20. november været i Nuuk til en talentsamling gennemført af Elite Sport Greenland.

De unge dyrker forskellige idrætsgrene i Grønland, men har alle det til fælles, at de er unge talenter i deres respektive sportsgrene.

På de fire dage, samlingen har varet, har de unge fået værktøjer til at kunne træne sig selv op og at styrke mental- og fysisk styrke. De er også blevet undervist i vigtigheden af sund livstil, når man udøver sport og idræt på eliteniveau.

- Talenter skal kunne bruge viden og værktøjer i deres dagligdag som individ, men også til andre holdkammerater. Det er vigtigt at kommende ledere skal kunne sprede deres viden i deres træningsmiljø, skriver Elite Sport Greenland på sin Facebookside.

Elite Sport Greenland oplyser, at de fleste unge talenter kommer fra Nuuk, men at en del af deltagerne også kommer fra kysten. De unge deltager på baggrund af anbefalinger fra trænere, og er udvalgt i samarbejde med landstrænerne.

På bænken og presbænken

Det er ikke kun teorier om sund livstil og mental styrke, som de unge under 20 år er blevet budt på denne weekend. Dagene har også budt på forskellige former for træning og aktiviteter, som du kan se på billederne over artiklen.

- Miljø er blevet vigtigere og vigtigere i vores dagsorden, når det handler om talenter og elitemiljø, skriver Elite Sport Greenland der netop har afholdt deres anden talentsamling.

Grønlandsbanken og Tusass er som sponsorer til ESG med til at udvikle talenter, oplyser ESG.

Powered by Labrador CMS