Skak-klub letter på hatten for Jòhanna

Nuuk Skak Klub har i weekenden afholdt en velbesøgt mindeturnering til ære for den islandske skakentusiast Hrafn Jökulsson. Hans datter Jòhanna Hrafnsdòttir var rejst til Nuuk fra Island som turneringes æresgæst.

at Hrafn Jökulsson 14-årige datter Jòhanna kunne komme over til Nuuk fra Island og deltage som æresgæst i afviklingen af mindeturneringen som afholdtes i weekenden 28-29 oktober 2023.
Det canadiske hold fra Prince Edward Island.
Mindeturneringen blev afviklet i aulaen på GUX i Nuuk.
Landskampspillerne på skoleskakholdet for Grønland bestod af Aslak Granlien, Brian Biilmann, Uno Quist og Adam Tetzschner. Holdkaptajn var Robert Lagerman
Mindeturneringen blev afviklet i aulaen på GUX i Nuuk. Nuuk SkakklubLandskampspillerne på skoleskakholdet for Grønland bestod af Aslak Granlien, Brian Biilmann, Uno Quist og Adam Tetzschner. Holdkaptajn var Robert Lagerman Nuuk Skakklubat Hrafn Jökulsson 14-årige datter Jòhanna kunne komme over til Nuuk fra Island og deltage som æresgæst i afviklingen af mindeturneringen som afholdtes i weekenden 28-29 oktober 2023. Nuuk SkakklubDet canadiske hold fra Prince Edward Island. Nuuk SkakklubMindeturneringen blev afviklet i aulaen på GUX i Nuuk. Nuuk SkakklubLandskampspillerne på skoleskakholdet for Grønland bestod af Aslak Granlien, Brian Biilmann, Uno Quist og Adam Tetzschner. Holdkaptajn var Robert Lagerman Nuuk Skakklubat Hrafn Jökulsson 14-årige datter Jòhanna kunne komme over til Nuuk fra Island og deltage som æresgæst i afviklingen af mindeturneringen som afholdtes i weekenden 28-29 oktober 2023. Nuuk SkakklubDet canadiske hold fra Prince Edward Island. Nuuk Skakklub

Hrafn Jökulsson var en højt skattet personlighed i det grønlandske skakmiljø og fremstod med sit vedholdende og altid engagerede græsrodsarbejde med skakudvikling blandt børn og unge over hele Grønland, som et fyrtårn af virkelyst gennem årene.

For Nuuk Skakklub var det derfor en stor glæde, at Hrafn Jökulsson 14-årige datter Jòhanna kunne komme over til Nuuk fra Island og deltage som æresgæst i afviklingen af mindeturneringen som afholdtes i weekenden 28-29 oktober 2023.

Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Syv skolehold fra Nuuk og fem voksenhold samlet på GUX-Gymnasium den 28. oktober.

Mindeturneringen blev afholdt over to dage. Om lørdagen blev der spillet en kombineret turnering med ikke mindre end syv skolehold fra Nuuk tilmeldt, samt en voksenrække på 5 hold.

Det hele blev afviklet i smukke rammer i aulaen på GUX- gymnasium i Nuuk og med god opbakning fra et engageret fremmødt publikum, herunder den Islandske konsul Geir Oddsson, som havde slået et smut forbi for fra første hold at se de spillede skakåbninger efter i sømmene.

Turneringsafviklingen blev varetaget af Fide-mester Robert Lagerman, som med dommerfløjte og roligt overblik styrede de to rækkers program sikkert i mål.

I voksenrækken efter tæt spil i sidste runde med Grønlands Business School (GBS) stod det klart, at det altid stærke Team Philippines havde trukket de længste strå og vundet første podieplads foran GBS. Pænt med hæder tilkom samtidig de efterfølgende hold fra GUX-gymnasium og Arktisk Kommando, som sloges bravt igennem alle partier.

Aturafik Hans Lynge-holdet tog medaljerne i ungerækken

I skolerækken vandt Aturafik Hans Lynge sikkert foran Nuuk Internationale Friskole. For Formand for Nuuk Skak Klub Niels Kristian Skou kom det ikke som den stor overraskelse.

- Jeg kender jo de fleste af de gutter fra skakklubben, og de er nogle hårde hunde ved et skakbræt alle sammen. Men jeg er samtidig meget glad den gejst og iver, hvormed også de andre skolehold valgte at gå til stålet, siger han.

Takket være generøs opbakning fra private sponsorer, herunder Grønlandsbanken og Ittu.Net, var der gode præmier til alle deltagere og medaljer oveni, som blev personligt overrakt af Jòhanna Hrafnsdòttir til de sejrende hold.

4-nationers landskamp søndag 29 oktober mod, Canada, Island og Danmark

Søndag var det planen, at der skulle spilles 4 nationers online landskamp i Nuuk Center mod et ungdomshold fra Prince Edward Island i Canada, et hold fra Lindaskoli på Island, et all-star hold fra Nuuk samt et hold fra Dansk Skoleskak. På grund af nogle tekniske problemer blev landskampen dog afviklet fra Nuuk Skak Klubs lokaler i Blok 10.

Turneringen forløb godt, om end det islandske hold var i en klasse for sig. Da den sidste runde var spillet færdig havde det grønlandske team sikret sig en delt tredjeplads med det canadiske hold. På anden pladsen kom holdet fra Dansk Skoleskak, og førstepladsen tog Lindaskoli sig suverænt af uden at afgive et eneste point.

Det grønlandske holds kaptajn Robert Lagerman var dog ikke spor skuffet over den delte tredjeplads.

- Alle i skakbranchen ved, at man lærer dobbelt så meget som skakspiller af et tabt parti som af et vundet, og jeg er meget godt tilfreds med den måde det unge grønlandske hold har begået sig på under turneringen, påpeger Robert Lagerman.

Før eller siden så skal vi nok få en grønlandsk fod på podiet

Også formanden for Nuuk Skakklub var godt tilfreds:

- Vores tropper spillede op til deres bedste på dagen mod stærke hold udefra og naturligvis kan man godt kan være lidt af en skakstjerne lokalt i Nuuk, samtidig med at der er rigeligt med skrappe spillemæssige udforinger uden for Nuuk, heri er der også en indbygget lektie.

- Lindaskoli i Island og Dansk Skoleskak i Danmark har hver for sig en lang tradition med integration af skak som et læringsinstrument i en folkeskolesammenhæng og på netop dette punkt kan vi måske i Grønland gøre os nogle uddannelsesstrategiske overvejelser fremadrettet?

- Vi vandt ikke denne gang det gør vi måske heller ikke næste gang, men før eller siden så skal vi nok få fod på podiet, vurderer Niels Kristian Skou.

Powered by Labrador CMS