landsmøde i Siumut
Nye ansigter i Siumuts hovedbestyrelse
Jørgen Wæver Johansen er nu næstformand, mens Mikael Petersen er blevet valgt som 2. næstformand

På torsdagens afsluttende dag på Siumuts ordinære landsmøde i Maniitsoq blev der valgt en ny hovedbestyrelse.
Jørgen Wæver Johansen havde inden valget bebudet, at han stillede op som næstformand, og det så i lang tid ud til, at han ingen modkandidat havde, men i sidste øjeblik rakte Karl Kristian Kruse hånden op og meddelte, at han også stillede op.
Jørgen Wæver Johansen vandt overbevisende med 35 stemmer, mens Karl Kristian Kruse fik 21.
Læs: Aleqa genvalgt til Siumut-formand
Læs: Kim Kielsen kritiserer tandløs formandstale
Læs: Siumut-politiker: Vi betaler for bloktilskuddet
Vittus Qujaukitsoq opfordrede til, at Mikael Petersen skulle sættes ind som 2. næstformand, og ligesom Jørgen Wæver Johansen fik Mikael Petersen en modkandidat, da Hans Peter Lennert valgte at stille op.
Her vandt den erfarne Mikael Petersen med 35 stemmer, mens den mindre kendte Hans Peter Lennert måtte tage til takke med 19 stemmer.
Benjamin Kielsen, Evelyn Frederiksen, Vittus Maaru Mikaelsen og Gedion Lyberth blev valgt som hovedbestyrelsesmedlemmer. Hans Peter Lennert blev førstesuppleant, mens Ole Dorph blev andensuppleant.
Se billeder: FC Siumut vandt over Maniitsoq
Læs og se billeder i: Siumut klar til at tage store beslutninger
Følgende blev sat ind som hovedbestyrelsesmedlemmer: Martha Abelsen fra Kommuneqarfik Sermersooq, John Olsen fra Qeqqata Kommunia, Poul Kielsen fra Kommune Kujalleq og Jakob Ludvigsen fra Qaasuitsup Kommunia.
Fra SIS blev formand Konrad Boye indsat i hovedbestyrelsen sammen med Ineqi Kielsen.
Læs alle artikler om Siumut her
Se to billeder under denne tekst